Traditioner I Island

Vores opgave var at skrive en tekst om traditioner i Island. Vi har mange traditioner for eksempel: julenisserne, festivaler, fastelavnsmandag og klipfisk. I Island har vi også skandenaviske traditioner.

Udelanske traditioner:

Bolludagur

Bolludagur, eller fastelavnsmandag kom fra Danmark til Island for mere en hundred år siden så dagen er ikke islandsk tradition men trods bliver den fejert her i Island. Vi starter dagen med at ,,bolle’’ vores familie med en fastelavnsris så spiser vi boller med fløde og chokolade men som sætte også budding eller syltetøj.

Sprengidagur

Sprengidagur, eller sprengetirsdag er en skandinavisk tradition, men den har blevet fejet i Island for mange år. På den dag skal alle spise en masse af saltkød og bønnesupe.

Öskudagur

Öskudagur, eller askeonsdag men den kommer fra Danmark. På nittende var traditionen at kvinderne skulle hænge lille poser med aske på mænderne og mænderne skulle hænge lille poser med små stener på kvinderne. På den dag skal børnene klædes i kostumer. Det er også en tradition at slå katten ud af tønnen. Så går børnen en tur rundt omkring byen, singer sanger og får slikkeri i stedet.

Islandske traditioner:

Bóndadagur

I gamle dage havde Islændingerne andre navne over månederne. Þorri var måned som startede i tidsrumet 19.-25. januar. Første dagen i tidsrumet kaldes Bóndadagur eller mandens dag. Manden i hjemmet skal tage en af sin bukseben ned og løbe omkring huset. Så skal hans kvinde give ham et trug af syrnet mad i rummet og være god til han resten af dagen. I dag er stadig populært at løbe en ring omkring huset, men man får ikke syrnet mad i rummet.

Þorrablót

Þorrablót er en vinterfest som fejers i samme tidsrumme og mandens dag. I Þorrablót mødes alle sammen, synger federlandssange og spiser syrnet mad (súrmat) og drykker øl, så er nogle mennesker er i en slags kommission, men kommissionen laver underholdning før gæsterne. Til sidst er bal. Þorrablót i Höfn er stor festlighed men folk venter hele dagerne så de kan købe billeter.

Konudagur

Konudagur er en dag for kvinderne. Den er omrking den 20. februar. Den er første dag i den gamle kalendermåned som kaldes ,,Góa”. På den dag er de tradition at ægtemanden eller kærester giver kvinden eller kæresten en buket blomster. De er tradition at manden laver en gode mad eller invitere hende ud på en restaurant. På den dag gør manden noget godt for kvinden det er den almindelig tradition.

Sumardagurinn fyrsti

Sumardagurinn fyrsti eller Sommer dagen første er en aliskenske dag. Den er altid på Torsdag og mellem nitten og fem og tyve april i den gamle kalendermåned som kaldes “Harpa”. Sommergaver er kender fra sextenhundred talet ferdor er ældre en julegaver.

Sjómannadagur

Sjómannadagur lignender Havets dag. Dagen blev først fejet i 1938. Den bliver holdt første Søndag i Juni. På den dag er en lille fest på kajen og folk år i en sejltur. Børnene spiser bomuldslik eller en slikkepind. I aftenen er også et bal. Sjómannadagurinn er en meget sjov dag.

Humarhátíð

Mange byer i Island har årlige festivaler. I Höfn er en festival som kaldes Humarhátíð eller Hummerhøjtid. Den har blevet fejet for 25 år og den fejes sidste weekenden i juni. Mange tinger finder sig sted, lige som danser, hoppeborger, slik og hummer. Højtiden starter med et optog men harmoniorkesteren spiller. Højtiden er meget sjov og hyggelig og det kommer mange gæster på den.

Þjóðhátíð

Þjóðhátíð er en højtid som fejes i Vestmannaeyjar som er udenøs i Island. Højtiden har været fejet for 144 år og årlige kommer omkring 20.000 mennesker. På højtiden er singer folk sanger og mange berømte musikanter kommer. Højtiden bliver fejet første weekenden i august. Hvert år kommer en ny sang som kaldes ,,þjóðhátíðarlag’’ og bliver det spillet i radiopparatet nogle uger for Þjóðhátíð.

Verslunarmannahelgin

Verslunarmannahelgin er første weekenden i august, tillige mandagen som, er og var fridag for købmænderne. I dag er fridagen for alle mennesker. Mange festivaler bliver holdt over hele landet om den weekend, lige som Þjóðhátíð í Vestmannaeyjum. I weekenden drykker mange islændinger øl på festivalerne.

Töðugjöld

Töðugjöld kaldes på dansk høstgilde. Når bønderne har høste høet, de førkælder sig og har noget godt at spise eller har fint kaffe med alle slags kager. I Island det har blevet fejet siden 1800, men i 20. århundrede var ikke som meget om dette som for. Alligevel er næsten altid spiset noget godt.

Jólasveinar

Islændingerne har tretten julesnisser. I gamle dage var de drillesyge men i dag er julenisserne god og i natten giver de børnene gaver i skoen som de sætter i vinduen. Første julenisseren kommer den 12.desember men den sidste kommer den 24. Desember. Alle nisserne har navn som karakteriser dem. For eksempel Pølsetyven som stjæler pølser. Deres foreldrer er troldeparret Grýla og Leppalúði. Grýla var ondt og hun tog børn som var uartig og spiste dem. Leppalúði var meget doven. Grýla og Leppalúði også havede en kat som kaldes Jólakötturinn, eller julekatten. I december kommer mælkekarton med billeder af julenisserne, Grýla og Leppalúði og julekatten.

Saltfiskur og skata á Þorláksmessu

På den 23. desember er det tradition at familien eller vennerne mødes og spiser sammen klipfisk og/eller lagret rokke. Det er en sjov tradition fordi alle sammen mødes og har en god time sammen. I gamle dage var klipfisk og rokke dagligdags mad og folk spiste det dagen for julen fordi de skulle have en masse af gode måltider de næste dage.

Aðfangadagur

I Island er Juleaftensdag er vigtigste dag af julen. Til frokosten spiser alle risalamande som er en dansk grød. Kokken sætter mandel i grøden og den, der får mandlen får en lille gav. På Juleaftensdag klokken 18.00 sætter familien sig ned og spiser eller går i kirke. Når alle har spist går alle samen i stuen og åbner pakkerne, men hver familie har deres egner traditioner.

Jóladagur

Dagen efter Juleaftensdag er en dag som kaldes Juledag. På den dag familien kommer sammen og spiser hængt lammekød, grøner bønner, rødkål, kartofler, hvid sovs og ,,Laufabrauð”, som er en tynd hvedekage med dekorativt mønster.

Þrettándinn

Den bliver holdt den 6. januar og i Island er han sidste juledag og sidste julemanden går tilbage i bjergene. I aftenen tændes et bål og redningskorpset snærer et fyrværkeri show. Omkring den dag begynder folk at tage julepyntet og juletræet ned.

Skrevet af Ingunn Ósk, Íris Mist og Vigdís María

Præsentation om traditioner

Referencer

Árni Björnsson. 1932 Saga daganna. Mál og menning. Reykjavík

Sótt 10.09.2018 af: http://www.almanak.hi.is/sjomanna.html

Sótt 03.09.2018 af: http://www.arnastofnun.is/page/thorrablot

Sótt 15.09.2018 af: http://www.arnastofnun.is/page/ordpistlar_threttandi

Sótt 05.09.2018 af:

https://www.mbl.is/frettir/innlent/2016/02/08/hvadan_kemur_thessi_bolludagur/

Sótt 10.09.2018 af:

http://www.heimaslod.is/index.php/%C3%9Ej%C3%B3%C3%B0h%C3%A1t%C3%AD%C3%B0in

Sótt 15.09.2018 af: http://www.hornafjordur.is/mannlif/vidburdir/humarhatid/

Sótt 12.09.2018 af: https://is.wikipedia.org/wiki/Verslunarmannahelgi