Árni Magnússon og håndskrifterne

Árni Magnússon

Árni Magnússon blev født den 13. november 1663 i Island men han døde den 7. januar 1730 i København. Árni voksede op i vest Island hos sin morfar og mormor. Han studerede hos han morfar og så gik han i skole for tre år. Han havde en kvinde som hed Mette Jensdatter Fischer. Hun var nitten åre ældere end Árni, som var 45 år gammel da de blev gift.

Árni flyttede til København i 1683 og gik på Universitet der og studerede teologi. Árni kom til at kende en mand som hed Thomas Bartholin men han var kongelig filologist i Danmark. I 1685 var Árni færdig med sin uddannelse så han kom til Island og blev der i et år. Da han var til bage i Danmark begyndte han at arbejde med Thomas men han døde i 1690. Árni skrev tekste fra gamle håndriter igen. I 1694 rejste Árni til Tyskland og var der for næsten tre åre. Han samlede bøger, betragte på biblioteker og mødte nye mennesker. I København klatrede Árni op karrierestigen og i 1697 gjorde kongen ham at arkivar i ”leyndarskjalasafninu” og i 1699 fik han arbejde som professor i Københavns universitet men han var den første islænding som blev ansat som professor ved Universitetet. Det samme år havde Árni et største savn af gamle islandske håndskrifter i Europa. Árni samlede alle håndskrifter som han gad.

I 1702 til 1712 rejste Árni til Island sammen med en mand som hed Páll Vídalín. Deres opgave var at færdig gøre beskrivelse af alle gårde i Island. I 1712 rejste Árni til Norge til at besøge sin ven. I 1913 rejste Árni så til Danmark eller København og han og hans kvinde, Mette Jensdatter Fischer flyttede i er nyt hus. Árni og Mette blev gift i 1709, men hun var en rig enke.

I 1721 blev Árni professor i historie og geografi i Københavns universitet. Árni blev også assistent biblioteker i Universitetet bibliotek. I 1728 skede en forfærdelig begivenhed, det var en brandulykke i Árnas privat bibliotek og en stor del af hans livsgerning blev ødelagt. Efter ulykken blev Árni skuffet over alle bøgerne og teksterne som gik tabt. Huset hos Árna og Mette blev også ødelagt i brandulykken og årerne efter ulykken flyttede de mellem steder. Árni døde den 7. januar 1730 og Mette døde 15. september 1730 og deres grav ligger ved Frues kirke.

Árni samlede alle håndskrifter, dokumenter og tekstkritiske som han gad. Han købte dem og folk fra Island og Danmark gav dem til ham. Grunden for at Árni giftede Mette var at hun var rig og han brugte pengene til at finansiere hans handel med håndskrifter.

Árni var oldforsker og tekstkritisksamler. Han samlede sammen alle den tekstkritisk og dokumenter som han kunne finde. Han flyttede sin samling til København men nogle af hans dokumenter og tekstkritisk gik tabt i en brandulykke året 1728. Árnis testamente hans samling til Københavns Universitet for det blev han berømt for Arnamagnæanske Kommission.

Arnamagnæanske kommission blevet fusioneret med flere agenturer året 2006 og kaldes nu Arnamagnæanske  Kommission i islandske studier. Institutionen er universitetsinstitution i dag og dens opgave er at opevare og have ansvar for dem dokumenter og tekstkritisk som blive flyttet til Island fra København.

Islændinge syntes at tekstkritisken var Islands nationalskat og gjorde alt for at få dem hjem til Islands. Danskerne acceptere det ikke først men en efter at en domstol havde bestemt at håndskrifterne skulle til Island accepterede danskerne. De første håndskrifter kom til Island i året 1971. De første håndskrifter som blev overrækket var Flateyjarbog og Konungsbók Snorra Eddu. De er nu opvartet på Arnamagnæanske  Kommission i islandske kommission til sammen med andre tekstkritiske som har også været flyttet hjem frå Danmark.

I konungsbók Snorra-Eddu er opvaret viser om gamle guder. Völuspá er en af dem populæreste viser, historie som siger fra hvordan verden blev dannet. Hvor efter er Hávamál, det er også viser. Det er om en mand hvor bedst han skal opføre sig. Også om visdom, venskab og flere.

Overrækkelse tekstkritiske afsluttet i 1997. Afsluttet tekstkritiske endende vel, Island og Danmark blev forlig.  Dette bruges som et eksempel når andre nationer har det samme problem, som forhenværende koloni.

Den store brandulykke

Klokken otte onsdagen 20. oktober brændt ild i den vestlige København. Det var vind og ilden spredte sig hurtigt. Den næste dag var ilden kommet i universitetsområdet og da klokken var fire var ilden kommet til Árnis og Mettes hus. Natten før havde mange islændinge kommet til Árni og tilbydet ham hjælp at flyde bøgerne og dokumenterne på et sikrere sted. Árni nægtede det men den næste dag, da han så at ilden var kommet til Frues kirke, begyndte han at flytte sit lille bibliotek. Árni gad ikke redde alle bøgerne, dokumenterne, håndskrifterne og tekstkritikkerne fra ilden, men alle de vigtige håndskrifter blev reddet. Universitet bibliotek blev også ødelagt i brandulykken. I Trinitatis kirke blev nogle håndskrifter opbevaret på loftet men de blev brændt.

Skrivet af Birna Rós, Ingunn Ósk, Íris Mist og Vigdís María 

Præsentition om Árni Magnússon og håndskrifterne

Referencer:

Sótt 08.10.2018 af: http://www.arnastofnun.is/page/frettasafn_frett&detail=1026421

Sótt 8.10.2018 af http://www.arnastofnun.is/page/handritinheim

Sótt 08.10.2018 af: http://www.arnastofnun.is/page/hver_var_arni_magnusson

Sótt 08.10.2018 af: https://en.wikipedia.org/wiki/%C3%81rni_Magn%C3%BAsson

Sótt 08.10.2018 af: https://www.mbl.is/greinasafn/grein/1465632/

Már Jónsson.1998. Árni Magnússon, Ævisaga. Mál og menning, Reykjavík.

Svanhildur Óskarsdóttir (sá um útgáfuna). 2013. 66 handrit úr fórum Árna Magnússonar. Bókaútgáfan Opna, Reykjavík.

Sótt 08.10.2018 af: https://www.visindavefur.is/svar.php?id=5859

Sótt 11.10.2018 af: https://www.visindavefur.is/svar.php?id=4462