Begyndelsen af København universitet
Universitet i København.
I årene 1474 – 1475 rejste kong Christian I sydpå og kom til Rom, hvor han mødte Sixtus pave. Resultatet af deres møde var at paven bestemte i sit brev at der skulle grundlægges et Universitet i København.
Uddannelse og Kultur Islands i København
I det sekstende århundrede var København den islandske hovedstad for kultur og uddannelse. De fleste af islandske studerende, som studerede videre rejste til København og studerede på Københavns Universitet. Selv om der ikke var så mange som studerede i begyndelsen, ændrede havde det en stor betydning for den islandske kulturhistorie. De fleste af de islandske studerende boede på kollegium fx Regensen.
I 1579 gav kongen ud anordning om, at de islandske studenter ville få prioritet og støtte til at være der i fire år. Denne ordning kunne man blandt andet takke Gudbrandur Thorlaksson biskop, som før havde studeret ved Universitetet. Efter det blev antal islandske studiner højere og nåede op til omkring 30% af de der studerede ved Universitetet.
Regensen.
Mange af dem der senere kæmpede for frihed for Island studerede ved Universitetet. Der kan nævnes Jon Sigurdsson, Baldvin Einarsson og Fjølnismenn. Men Universitetet var ikke den eneste skole, der islændingene studerede ved. Dent Tekniske skol Kalos Skole var meget populær. Der var også nogle islændinge som begyndte at studere ved Kunstakademiet fx Kjarvar og mange andre. Der findes også fortællinger om nogle få kvinder som studerede ved husholdningsskoler i København.
Handel i Island
København.
Det var nede ved Islandsbrygge i Christianshavn, som islandskøbmændene havde deres pakhuse og hovedkvarter. En af dem var Clausen og det fortælles om han at han har mange slægtninge i Island. Det kunne være risiko at sejle til Island fordi købmændene kunne komme ud for at møde sørøvere. I sekstenhundrede tre og fyrre bestemte konen at sælge handelen i Island til de købmænd er var ville til at betale den højeste pris. Det viste sig at være meget slem forhandling for islændinge. Mange købmænd havde deres hovedsæde hvor det islandske ambassade er i dag. Et gammelt pakhus tjener i dag som kulturcenter.
Efter at handelen i Island blev trigjort som betyder at alle måtte handle i Island. Kom nogle islandske mænd og begyndte at handle i Island. Det gik op og ned for mange af dem men her vil vi nævne nogle af dem der handlede i Island. Der var Sivertsens handelen. Han handlede for det meste i Hafnarfjørdur. Gisli Simonsen og mange flere. Det viste sig at de islandske købmænd var mere retfærdige end de tyske og danske. Det betød den del for de islandske bønder. De fik i mange tilfælde højere priser for deres varer og de varer købmændene tilbød var er højere kvalitet.
Fængsel
Bremerholm fængsel.
Under overgangen fra den katolske tro til den lutherske, blev i nærheden af, skibsværftet Trunken, bygget et fængsel. Forbrydere og løsgængere var “dømt til jern” og blev sendte til Bremerholm fængsel og sat til at arbejde på værftet. Leve omstændighederne var elendige, der var mange sygdomme og fangerne blev torturerede. Bremerholm var det mest almindelige fængsel for mænd på denne tid. Under krigen blev hele flåden bygget på Trunken. Under Christian den fjerde blev der, til at bygge skibe, brugt en hel ekstra skov.
Af de islændinge der endte på Bremerholm var tyveri og ulovlig handel de mest typiske forbrydelser de blev indsat for. At blive sendt til Bremerholm var for mange en dødsdom, de fleste døde efter kort tid og dem der endte med at vende hjem igen var i meget dårlig stand.
Når Bremerholm blev nedlagt i 1741 blev de fleste islandske fanger flyttet til Stokkhuset ved Østervold på Christianshavn. Over 60% af islændinge på Stokkhuset døde, de fleste inden for det første år. Medfærden på Stokkhuset var betydelig værre end på Bremerholm. Stokkhuset var hoved fængslet i København indtil 1860. uldspinderiet var kvindefængslet i København fra 1662-1928. Hvor kvinderne blev sat til at spinde uld og væve tøj til den danske hær. Spinderiet var det typiske fængsel for kvinder på denne tid.
Skrivet af Guðbjörg Halldóra, Kristján og Wiktoria
Præsentation om København som hovedstad Islands
Referencer:
Guðjón Friðriksson og Jón Þ. Þór: Kaupmannahöfn sem höfuðborg Íslands, fyrra bindi. Reykjavík 2013. Hið íslenska bókmenntafélag.
Guðjón Friðriksson og Jón Þ. Þór: Kaupmannahöfn sem höfuðborg Íslands, seinna bindi. Reykjavík 2013. Hið íslenska bókmenntafélag.