Bolludagur<\/strong><\/p>\n Bolludagur, eller fastelavnsmandag kom fra Danmark til Island for mere en hundred \u00e5r siden s\u00e5 dagen er ikke islandsk tradition men trods bliver den fejert her i Island. Vi starter dagen med at ,,bolle\u2019\u2019 vores familie med en fastelavnsris s\u00e5 spiser vi boller med fl\u00f8de og chokolade men som s\u00e6tte ogs\u00e5 budding eller syltet\u00f8j.<\/p>\n Sprengidagur<\/strong><\/p>\n Sprengidagur, eller sprengetirsdag er en skandinavisk tradition, men den har blevet fejet i Island for mange \u00e5r. P\u00e5 den dag skal alle spise en masse af saltk\u00f8d og b\u00f8nnesupe.<\/p>\n \u00d6skudagur<\/strong><\/p>\n \u00d6skudagur, eller askeonsdag men den kommer fra Danmark. P\u00e5 nittende var traditionen at kvinderne skulle h\u00e6nge lille poser med aske p\u00e5 m\u00e6nderne og m\u00e6nderne skulle h\u00e6nge lille poser med sm\u00e5 stener p\u00e5 kvinderne. P\u00e5 den dag skal b\u00f8rnene kl\u00e6des i kostumer. Det er ogs\u00e5 en tradition at sl\u00e5 katten ud af t\u00f8nnen. S\u00e5 g\u00e5r b\u00f8rnen en tur rundt omkring byen, singer sanger og f\u00e5r slikkeri i stedet.<\/p>\n Islandske traditioner:<\/strong><\/p>\n B\u00f3ndadagur<\/strong><\/p>\n <\/p>\n \u00deorrabl\u00f3t<\/strong><\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Konudagur<\/strong><\/p>\n Konudagur er en dag for kvinderne. Den er omrking den 20. februar. Den er f\u00f8rste dag i den gamle kalenderm\u00e5ned\u00a0 som\u00a0 kaldes ,,G\u00f3a\u201d. P\u00e5 den dag er de tradition at \u00e6gtemanden eller k\u00e6rester giver kvinden eller k\u00e6resten en buket blomster. De er tradition at manden laver en gode mad eller invitere hende ud p\u00e5 en restaurant. P\u00e5 den dag g\u00f8r manden noget godt for kvinden det er den almindelig tradition.<\/p>\n Sumardagurinn fyrsti<\/strong><\/p>\n Sumardagurinn fyrsti eller Sommer dagen f\u00f8rste er en aliskenske dag. Den er altid p\u00e5 Torsdag og mellem nitten og fem og tyve april i den gamle kalenderm\u00e5ned som kaldes \u201cHarpa\u201d. Sommergaver\u00a0 er kender fra sextenhundred talet ferdor er \u00e6ldre en julegaver.<\/p>\n Sj\u00f3mannadagur<\/strong><\/p>\n Sj\u00f3mannadagur lignender Havets dag. Dagen blev f\u00f8rst fejet i 1938. Den bliver holdt f\u00f8rste S\u00f8ndag i Juni. P\u00e5 den dag er en lille fest p\u00e5 kajen og folk \u00e5r i en sejltur. B\u00f8rnene spiser bomuldslik eller en slikkepind. I aftenen er ogs\u00e5 et bal. Sj\u00f3mannadagurinn er en meget sjov dag.<\/p>\n Humarh\u00e1t\u00ed\u00f0<\/strong><\/p>\n <\/p>\n \u00dej\u00f3\u00f0h\u00e1t\u00ed\u00f0<\/strong><\/p>\n Verslunarmannahelgin<\/strong><\/p>\n Verslunarmannahelgin er f\u00f8rste weekenden i august, tillige mandagen som, er og var fridag for k\u00f8bm\u00e6nderne. I dag er fridagen for alle mennesker.\u00a0 Mange festivaler bliver holdt over hele landet om den weekend, lige som \u00dej\u00f3\u00f0h\u00e1t\u00ed\u00f0 \u00ed Vestmannaeyjum. I weekenden drykker mange isl\u00e6ndinger \u00f8l p\u00e5 festivalerne.<\/p>\n T\u00f6\u00f0ugj\u00f6ld<\/strong><\/p>\n T\u00f6\u00f0ugj\u00f6ld kaldes p\u00e5 dansk h\u00f8stgilde. N\u00e5r b\u00f8nderne har h\u00f8ste h\u00f8et, de f\u00f8rk\u00e6lder sig og har noget godt at spise eller har fint kaffe med alle slags kager.\u00a0 I Island det har blevet fejet siden 1800, men i 20. \u00e5rhundrede var ikke som meget om dette som for. Alligevel er n\u00e6sten altid spiset noget godt.<\/p>\n J\u00f3lasveinar<\/strong><\/p>\n Saltfiskur og skata \u00e1 \u00deorl\u00e1ksmessu<\/strong><\/p>\n P\u00e5 den 23. desember er det tradition at familien eller vennerne m\u00f8des og spiser sammen klipfisk og\/eller lagret rokke. Det er en sjov tradition fordi alle sammen m\u00f8des og har en god time sammen. I gamle dage var klipfisk og rokke dagligdags mad og folk spiste det dagen for julen fordi de skulle have en masse af gode m\u00e5ltider de n\u00e6ste dage.<\/p>\n A\u00f0fangadagur<\/strong><\/p>\n I Island er Juleaftensdag er vigtigste dag af julen. Til frokosten spiser alle risalamande som er en dansk gr\u00f8d. Kokken s\u00e6tter mandel i gr\u00f8den og den, der f\u00e5r mandlen f\u00e5r en lille gav. P\u00e5 Juleaftensdag klokken 18.00 s\u00e6tter familien sig ned og spiser eller g\u00e5r i kirke. N\u00e5r alle har spist g\u00e5r alle samen i stuen og \u00e5bner pakkerne, men hver familie har deres egner traditioner.<\/p>\n J\u00f3ladagur<\/strong><\/p>\n Dagen efter Juleaftensdag er en dag som kaldes Juledag. P\u00e5 den dag familien kommer sammen og spiser h\u00e6ngt lammek\u00f8d, gr\u00f8ner b\u00f8nner, r\u00f8dk\u00e5l, kartofler, hvid sovs og ,,Laufabrau\u00f0\u201d, som er en tynd hvedekage med dekorativt m\u00f8nster.<\/p>\n \u00derett\u00e1ndinn<\/strong><\/p>\n Den bliver holdt den 6. januar og i Island er han sidste juledag og sidste julemanden g\u00e5r tilbage i bjergene. I aftenen t\u00e6ndes et b\u00e5l og redningskorpset sn\u00e6rer et fyrv\u00e6rkeri show. Omkring den dag begynder folk at tage julepyntet og juletr\u00e6et ned.<\/p>\n Skrevet af Ingunn \u00d3sk, \u00cdris Mist og Vigd\u00eds Mar\u00eda<\/em><\/p>\n Pr\u00e6sentation om traditioner<\/a><\/p>\n Referencer<\/strong><\/p>\n \u00c1rni Bj\u00f6rnsson. 1932 Saga daganna. <\/em>M\u00e1l og menning. Reykjav\u00edk<\/p>\n S\u00f3tt 10.09.2018 af: http:\/\/www.almanak.hi.is\/sjomanna.html<\/a><\/p>\n S\u00f3tt 03.09.2018 af: http:\/\/www.arnastofnun.is\/page\/thorrablot<\/a><\/p>\n S\u00f3tt 15.09.2018 af: http:\/\/www.arnastofnun.is\/page\/ordpistlar_threttandi<\/a><\/p>\n S\u00f3tt\u00a0 05.09.2018 af:<\/p>\n https:\/\/www.mbl.is\/frettir\/innlent\/2016\/02\/08\/hvadan_kemur_thessi_bolludagur\/<\/a><\/p>\n S\u00f3tt 10.09.2018 af:<\/p>\n http:\/\/www.heimaslod.is\/index.php\/%C3%9Ej%C3%B3%C3%B0h%C3%A1t%C3%AD%C3%B0in<\/a><\/p>\n S\u00f3tt 15.09.2018 af: http:\/\/www.hornafjordur.is\/mannlif\/vidburdir\/humarhatid\/<\/a><\/p>\n S\u00f3tt 12.09.2018 af: https:\/\/is.wikipedia.org\/wiki\/Verslunarmannahelgi<\/a><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/godnabo.fas.is\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/bondadagur.jpeg\")
<\/a>I gamle dage havde Isl\u00e6ndingerne andre navne over m\u00e5nederne. \u00deorri var m\u00e5ned som startede i tidsrumet 19.-25. januar. F\u00f8rste dagen i tidsrumet kaldes B\u00f3ndadagur eller mandens dag. Manden i hjemmet skal tage en af sin bukseben ned og l\u00f8be omkring huset. S\u00e5 skal hans kvinde give ham et trug af syrnet mad i rummet og v\u00e6re god til han resten af dagen. I dag er stadig popul\u00e6rt at l\u00f8be en ring omkring huset, men man f\u00e5r ikke syrnet mad i rummet.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/godnabo.fas.is\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/thorrablot-300x215.jpg\")
<\/a>\u00deorrabl\u00f3t er en vinterfest som fejers i samme tidsrumme og mandens dag. I \u00deorrabl\u00f3t m\u00f8des alle sammen, synger federlandssange og spiser syrnet mad (s\u00farmat) og drykker \u00f8l, s\u00e5 er nogle mennesker er i en slags kommission, men kommissionen laver underholdning f\u00f8r g\u00e6sterne. Til sidst er bal.\u00a0 \u00deorrabl\u00f3t i H\u00f6fn er stor festlighed men folk venter hele dagerne s\u00e5 de kan k\u00f8be billeter.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/godnabo.fas.is\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/humarhatid-300x158.jpg\")
<\/a>Mange byer i Island har \u00e5rlige festivaler. I H\u00f6fn er en festival som kaldes Humarh\u00e1t\u00ed\u00f0 eller Hummerh\u00f8jtid. Den har blevet fejet for 25 \u00e5r og den fejes sidste weekenden i juni. Mange tinger finder sig sted, lige som danser, hoppeborger, slik og hummer. H\u00f8jtiden starter med et optog men harmoniorkesteren spiller. H\u00f8jtiden er meget sjov og hyggelig og det kommer mange g\u00e6ster p\u00e5 den.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/godnabo.fas.is\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/thjodhatid-300x200.jpg\")
<\/a>\u00dej\u00f3\u00f0h\u00e1t\u00ed\u00f0 er en h\u00f8jtid som fejes i Vestmannaeyjar som er uden\u00f8s i Island. H\u00f8jtiden har v\u00e6ret fejet for 144 \u00e5r og \u00e5rlige kommer omkring 20.000 mennesker. P\u00e5 h\u00f8jtiden er singer folk sanger og mange ber\u00f8mte musikanter kommer. H\u00f8jtiden bliver fejet f\u00f8rste weekenden i august. Hvert \u00e5r kommer en ny sang som kaldes ,,\u00fej\u00f3\u00f0h\u00e1t\u00ed\u00f0arlag\u2019\u2019 og bliver det spillet i radiopparatet nogle uger for \u00dej\u00f3\u00f0h\u00e1t\u00ed\u00f0.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/godnabo.fas.is\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/jolasveinar-300x122.jpg\")
<\/a>Isl\u00e6ndingerne har tretten julesnisser. I gamle dage var de drillesyge men i dag er julenisserne god og i natten giver de b\u00f8rnene gaver i skoen som de s\u00e6tter i vinduen. F\u00f8rste julenisseren kommer den 12.desember men den sidste kommer den 24. Desember. Alle nisserne har navn som karakteriser dem. For eksempel P\u00f8lsetyven som stj\u00e6ler p\u00f8lser. Deres foreldrer er troldeparret Gr\u00fdla og Leppal\u00fa\u00f0i. Gr\u00fdla var ondt og hun tog b\u00f8rn som var uartig og spiste dem. Leppal\u00fa\u00f0i var meget doven. Gr\u00fdla og Leppal\u00fa\u00f0i ogs\u00e5 havede en kat som kaldes J\u00f3lak\u00f6tturinn, eller julekatten. I december kommer m\u00e6lkekarton med billeder af julenisserne, Gr\u00fdla og Leppal\u00fa\u00f0i og julekatten.<\/p>\n