Islandsk husdyr

Mennesker holder også selv dyr. Eins og  islandske heste, får, geder, grise, kvæg, køer hunde og katte. Islandske heste stammer fra hestene de bragte med fra vikingetiden og der er ikke kommet heste til Island siden vikingetiden. Islandske heste bruges ikke til andet at ride på og på grund af terrænet er de meget stærke og kan klare meget. Får bliver brugt til at få kød og i gamle dage blev skinnet brugt til tøj til de hårde vintre. Hornene blev brugt til smykker. Ge Der bliver brugt til gedemælk og gedekød. Grise er der ikke lige så mange af som de andre dyr. De får svinekød fra dem. Køer får de mælk af og kød. Hunde skal passe på fårene men nu bruges de også bare som kæledyr ligesom katte.

DET ISLANDSKE FAR

Det islandske får kom til Island med de første bosætter. Det  Islandske får kom til Island fra Norge med vikingerne for mere end 1100 år. Nogle farver af det islandske får er i Norge, men farverne er faldet og bli ver færre fordi årets farve i landet blev mere populært i det sidste århundrede. Får farverne er opdelt i to typer, farve mønstre og dobbelte farver. Der er firetyper af farver hvid, gul eller rødlig, sort og rust brun. Der er også seks farver mønstre hvid, grå, gullig, bundløs, grålig og sort.

Får er drøvtyggere, de spiser en masse græs eller hø. Får højeste bekræftede alder er 18 år men det vides ikke, hvad den bar mange lam. Får kommer til at miste tænder i alderdommen og kan ikke længere tage bid af græs. Få får på gårdene får lov til at leve længere men otte til ni år, mens de fårene falder med stigende alder. Men altid er der eksempler på får, der lever længere. Vi islændinge spiser både fåre- og lammekød.

LANDNAMS HØSNET

Den landnamsmænd kom til Island havde de mange forskellige dyr med.   Høns var blandt de dyr, der kom til landet omkring år elvehundrede. Denne høns bliver kaldt ”landnams hønset”  Den er kulør og derfor er der nogle der holder høns mere for farvens skyld end æggenes! Undersøgelser viser at disse høns er i slægt med de gamle norske høns. Mand har også fundet ud af hønsene har udviklet sig med hensyn til klimaet i Island.

 

DET ISLANDKSE SVIN

Svin er tamme og dyrkes til kødproduktion ligesom fårene. Svin har fortænder i både skoler og hjørnetænder. Hjørnetænderne er rótopnar, de vokser gennem hele livet. Hjørnetænder i en voksen orne kan blive faretruende stor og skarp, Derfor er de som regel skåret fra gaze, når de er små. Håret af grisen er grove og kaldte børster. Burstin grise er hvide i farve. Huden er igen lyserød fordi blod farve det. De hår på kroppen er tyndere og lyserød farve skinner igennem. Derfor ses hvide grise ofte mere lyserød end hvid, desuden er der også plettet gris. Svin holdes i huse hele året, fordi de ikke tåle kulde.

ISLANDSKE KAT

Den islandske kat har fulgt manden fra bosættelsen. Det er sandsynligt, at bosættere bragte katte med dem til Island i det 9. århundrede. Den islandske kat har levet ganske godt gennem årene, men i dag er det blevet så meget om importen af katte, at der er sket en vis blanding. I gamle dage var katten mange nye dyr på Island. Hans rolle var at holde rotter og mus fra hjemme huse. Fængselstid: hele året. Graviditet: ca. 60 dage. Antal afkom: 3-5 kattunger pr. kuld.

DEN ISLANDSKE FÅREHUND

PELS OG PLEJE

Islandsk fårehund findes i to pelsvarianter, korthåret og langhåret. Begge har tæt og tyk og blød underuld, og den beskytter godt mod vejr og vind. Hunden fælder en del især i overgangsperioderne, og pelsen skal børstes grundigt igennem en gang om ugen. Hans farvenuancer fra cremefarvet til rødbrun, chokoladebrun, grå eller sort, alle evt. med hvide aftegninger.Hunden har opretstående ører og ringet hale

OPRINDELSE

De vikinger, der kom til Island omkring år 900, havde antagelig jagthunde med, men da der ikke var vildt på øen, blev de hurtigt omskolet til hyrde- og gårdhunde. Den energiske og nøjsomme hund tilpassede sig gennem århundreder terrænet og nybyggernes hårde kamp for at overleve. Den blev uundværlig, når gårdenes fritgående dyr skulle drives sammen. I 1900-tallet blev islandsk fårehund næsten udryddet af en hundesyge epidemi og derpå af en beskyldning for at overføre sygdom til både mennesker og får. Hanner ca. 46 cm højde. Tæver ca. 42 cm. Den gennemsnitlige alder er 13-14 år, internationalt racenavn Íslenskur Fjárhundur.

DEN ISLANDSKE HEST

Den islandske hest er efterkommer af de heste vikingerne havde med sig, da de bosatte sig på Island i niende og tiende århundrede. De medbragte heste var forskellige i udseende og farver, og der er derfor en stor farvevariation i den islandske hesterace. Det barske klima på Island formede igennem tiderne hesten til en kompakt, nøjsom og hårdfør race. Befolkningen på Island har været helt afhængige af hesten til transport og som arbejds- og slagtedyr. Omkring 1920 påbegyndtes en stambog over hestene i Island. Mange tror den islandske hest er en pony, men den er registreret som hest. Islandske heste er normalt ikke redet indtil en alder af 4. Da de lever til sådan en gammel alder der er ingen rush i Ridning dem. Den ældste islandske hest levede for at være 56 år!
Den islandske hest er en af ​​de reneste hesteracer i verden, han har fem forskellige gangarter, hvoraf to er specifikke for den islandske hest i tølt og flyvende tempo.
Tölt er en firtaktet gangart, hvor hesten skiftevis har et og to ben til jorden. Resultatet er en meget jævn og behagelig gangart for rytteren. Den islandske hest kommer i mange farver, kan de vises i op til 42 forskellige farvekombinationer! Nogle typer af islandske heste frakker endda ændre farve ved sæsoner. Pasgang er en gangart som mange islandske heste har, men ikke alle. Pasgang har to slags rytme som betyder at to af hestens fødder har kontakt med jorden ad gangen.

Skrevet af Aleksandra, Freyja og Hekla

Præsentation om islandsk husdyr

 

Referencer

Sótt af: https://www1.nams.is/husdyr/

Sótt af: https://dyrasidan.is/hundar/spisshundar/islenskur-fjarhundur/

Sótt af: https://www.visindavefur.is/svar.php?id=1898

Sótt af: https://www.visindavefur.is/svar.php?id=4638

Sótt af: https://www.visindavefur.is/svar.php?id=65302