“En God Nabo er guld værd” er et NordPlus Junior klasseudvekslingsprojekt mellem Faarevejle Efterskole i Danmark og Framhaldsskólinn í Austur-Skaftafellssýslu (FAS) i Island. Skolerne vil arbejde med projektet i skoleåret 2018-2019.
Der er to hovedtemaer for projektet; fortiden og fremtiden. Derudover ønskes der også en styrkelse af elevernes passive og produktive fremmedsprogsegenskaber, og der arbejdes derfor på både engelsk og dansk.
I det første semester arbejdes der med de interkulturelle relationer mellem Danmark og Island frem til Island blev en republik i 1944.
I det andet semester arbejdes der med “Global Goals for Sustainable Development”, som er 17 mål for miljørigtig behandling af vores klode. Vi koncentrerer os om vigtigheden af havet og de negative forandringer som er sket der indenfor ganske få år.
De islandske elever vil besøge deres partnerskole i Faarevejle den første uge i november 2018 og de danske elever vil besøge Framhaldsskólinn i den sidste uge af marts 2019.
Denne webside vil jævnligt blive opdateret med nyheder og arbejdsprocesser omkring projetet.Read more..